0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Kan Bernal klare presset? Og hvem kan trampe med ham på striben af brutale stigninger?

Årets Tour de France er længe ventet. Men nu er løbet med to måneders coronaforsinkelse endelig klar til at begynde. Her er min vurdering af favoritterne, ruten, sprinterne og de kommende stjerner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix

Egan Bernal vandt overraskende Tour de France i fjor. Nu venter det svære forsvar af den gule trøje, som også Primoz Roglic er en stærk bejler til.

Tour de France

En sommer er ved at være forbi, en sommer uden Tour de France, vel at mærke. Det har været underligt ikke at kunne opleve lyden og billederne fra ’La Grand Boucle’ i juli måned. Det har generelt bare været et mærkeligt og anderledes år, uanset om man giver en fløjtende fis for verdens største cykelløb. Jeg har manglet dramaerne, fortællingerne og gåsehuden over hele kroppen, når det hele bliver lidt for spændende – ja, jeg har endda savnet at falde i søvn på sofaen undervejs på en lidt for kedelig etape.

I årets udgave stiller otte danskere til start (i skrivende stund, red.) – én rytter færre end sidste år. Tre debutanter, i form af verdensmester Mads Pedersen, Niklas Eg og Casper Pedersen, får deres ilddåb i det franske løb, hvilket er fuldt ud fortjent. De og alle andre på startstregen har bare at være klar fra start. For – og ja, nu kommer den typiske kliché – løbet kan ikke vindes i den første uge, men den kan helt ubetinget sagtens tabes.

Det er med andre ord ikke en udgave, hvor man stille og roligt kan finde formen og løbsrytmen. Ruten er kuperet fra start, og sidevindskørsel er bestemt også en mulighed ude ved den franske vestkyst sidst i den første uge. Er kørelysten stor, så bliver manglende seriøsitet og dårlig form straffet prompte. Punktum.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter