De fem kommuner, der lægger flest penge for at være med i Tour de France, har takket nej til at deltage i et forskningsprojekt, der undersøger borgernes udbytte af cykelløbet. Beslutningen møder kritik fra flere lokalpolitikere. Et privat firma er sat til at evaluere, forklarer dansk tour-selskab.
Borgmestre afviser uvildig evaluering af, hvad borgerne får ud af Tour de France: »Personligt har jeg ikke meget lyst til den slags undersøgelser«
De 13 kommuner, der lægger asfalt til Tour de France, poster mindst 121 millioner kroner i arrangementet. De fem kommuner med etapestart- og mål bruger suverænt mest med en samlet regning på 112 millioner kroner. Staten og regionerne bruger også penge på cykelløbet. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen
Henter...
Selv om et af de primære argumenter for at kaste millioner af skattekroner i Tour de France er den brede folkefest, afviser en række tour-kommuner at deltage i en uvildig evaluering af, hvad borgerne får ud af arrangementet.
De fem kommuner med mål- og startområder har takket nej til at medvirke i et forskningsprojekt, som Idrættens Analyseinstitut står bag. Oprindeligt havde kommunerne meddelt, at de gerne ville lade instituttet undersøge borgernes udbytte af Tour de France. Men efterfølgende trak de sig, siger Rasmus Klarskov Storm, forsknings- og analysechef hos Idrættens Analyseinstitut.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.