Englænderen med et væld af OL- og VM-medaljer på banen har udviklet sig til den komplette etapeløbsrytter, og han stiller op i Tour de France med en imponerende sæson bag sig. Wiggins har vundet både Paris-Nice, Tour de Romandie og Critérium du Dauphiné, og udover at han selv har vist imponerende styrke, har hans Sky mandskab på frygtindgydende manér set fra rivalernes synspunkt formået at yde ham maksimal støtte. Der er spekuleret en del i, om Wiggins nu også kan holde topformen i Touren efter 10. juni at have stået øverst på podiet i Critérium du Dauphiné. Selv nærer han ingen bekymringer, og det må da også konstateres, at Skys planlægning hidtil har vist sig at være forbilledlig frem mod det altoverskyggende mål. Uheldig sidste år Allerede sidst år jagtede Wiggins en forbedring af den fjerdeplads i 2009, som forbløffede de fleste, men drømmen knustes af et styrt på 7. etape, som tvang englænderen til at udgå. Han revancherede sig delvis i Vuelta a Espana med en tredjeplads efter spanieren Juan José Cobo og holdkammeraten og landsmanden Chris Froome. Wiggins’ store fordel i Touren er de to lange enkeltstarter, hvor han kan skaffe sig et anseligt forspring til de mere klatrestærke ryttere og såmænd også til de rivaler, der ellers er ferme i tempokørslerne. Senest dokumenterede Wiggins sin styrke i den sammenhæng, da han på den 53 km lange enkeltstart i Critérium du Dauphiné distancerede den tyske verdensmester Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) med 34 sekunder og Cadel Evans med 1.43 minut.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























