Født 31. maj 1986 Professionel siden 2005 Nuværende hold: Rabobank Bedste Tour de France-placering: Endnu ikke gennemført ---- Overfor selskabet af rutinerede etapeløbsspecialister, som indtager frontpositionerne i favoritvurderingerne, repræsenterer hollænderen Robert Gesink den meget omfattende skare af unge himmelstormere i cykelsporten, som trænger sig på for at støde de etablerede stjerner fra tronen. At han ligefrem skulle kunne vinde Tour de France endsige tilkæmpe sig en podieplads i den aktuelle udgave forekommer endnu usandsynligt, men at han er en fremtidens mand i dysten om den maksimale hæder, peger meget frem imod. Egentlig var planen, at Gesink ligesom så mange unge hollandske talenter skulle udvikle sig stille og roligt på Rabobanks Continental Team, men efter en enkelt sæson forfremmede den daværende manager Theo De Rooij ham i 2007 til det stærkeste mandskab. Tæt på podiet i store løb Robert Gesink har sin unge alder til trods været uhyre tæt på at slutte øverst på podiet i så krævende begivenheder som Paris-Nice og Tour de Suisse. I den franske udfordring var han i 2008 indehaver af førertrøjen på næstsidste etape, men oplevede en alvorlig krise på en af stigningerne, så han sammenlagt sluttede på fjerdepladsen efter italieneren Davide Rebellin. Og i det nyligt overståede Tour de Suisse var det hollænderens mangelfulde tempokvaliteter, der kostede ham den endelige triumf. På den afsluttende enkeltstart var han ude af stand til at forsvare sin samlede førsteplads og dumpede ned som nr. 5. Uheldig Tour de France–debut Det tegner et billede af, at Gesink endnu er ufærdig, men også af hvilke spændende muligheder, han rummer. Og det er længst fastslået, at han hører hjemme blandt de skrappeste bjergspecialister Sidste år skulle han for første han for første gang søge at omsætte forventningerne til topresultater i Tour de France, men det blev en kort fornøjelse. Gesink styrtede på 5. etape, gennemførte, men det viste sig siden, at han havde brækket håndleddet, og dermed var det eventyr forbi. To gange top-10 i Vueltaen Uvant med, hvad en tre en uger lang rundtur kræver, er hollænderen dog ikke. I 2008 debuterede han i Vuelta a Espana med en flot syvendeplads som facit, og sidste år var han efter uheldet i Touren atter at finde i den spanske udfordring og sluttede som nr. 6. En halv snes dage senere noteredes han for sin første store sejr som professionel, da han i en tremands finale i det italienske storløb Giro dell’Emilia overtrumfede Jakob Fuglsang (Saxo Bank) og svenskeren Thomas Lövkvist (Columbia).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø