Født 25. januar 1978 Professionel siden 2000 Nuværende hold: Rabobank Bedste Tour de France-placering: Nr. 4 i 2008 -------- Da Denis Mentjov i 2003 hyldedes som vinder af ungdomskonkurrencen i Tour de France, åbnede der sig spændende perspektiver for russerens fremtid i de store etapeløb. Og han har da også siden markeret sig som en af de skrappeste specialister på dette felt med samlet sejr i Vuelta a Espana i både 2005 og 2008 samt i Giro d’Italia sidste år. Den første af disse triumfer hører nu til dem, som hovedpersonen har vanskeligt ved at føle den maksimale begejstring over. Den blev nemlig først en realitet, længe efter at strabadserne var overstået, da spanieren Roberto Heras, der var blevet hyldet på podiet i Madrid, fik frataget sejren på grund af doping. Fik podieplads efter dopingdom I Tour de France har Denis Mentjov derimod haft vanskeligt ved at få tingene til rigtigt at stemme. Han er adskillige gange blevet lanceret som Rabobanks kaptajn, men først i 2008 var han ved at indfri forventningerne, da det blev til en tredjeplads efter Carlos Sastre og Cadel Evans. Også ved den lejlighed spoleredes glæden dog, for Mentjov optrådte ikke på podiet i Paris sammen med spanieren og australieren. Det gjorde derimod østrigeren Bernhard Kohl, der opnåede status af nationalidol i hjemlandet, indtil også han røg i dopingfælden. Sluttede på skuffende 51. plads Da Mentjov sidste år mødte op til Touren som nykåret Giro-sejrherre, levede håbet om, at det omsider skulle lykkes ham at nå til tops også i verdens skrappe etapeløbsudfordring, men det varede ikke længe, før det atter døde hen. Russeren sluttede på en yderst skuffende 51. plads 1.17.04 time efter Alberto Contador, og han formåede heller ikke senere på sæsonen at diske op med opmuntrende præstationer. Alt er koncentreret omkring Touren I år har Mentjov koncentreret al satsning på Touren og afgav således frivilligt sin Giro–tronen. Endnu har det dog været vanskeligt at få øje på signaler, der indikerer at den stærkt efterstræbte succes venter forude. I begyndelsen af marts blev russeren nr. 2 i Vuelta a Murcia. Den placering opnåede han også et par måneder senere i Romandiet Rundt, men derefter udgik han allerede på 1. etape i Belgien Rundt. I de kommende tre uger er det ikke kun rivalerne på de andre mandskaber, Mentjov skal holde øje med, for hos Rabobank må russeren dele kaptajnsværdigheden med den unge hollænder Robert Gesink. Men Mentjov behøver ikke være så bange for sin fremtid, for skulle Rabobank slippe ham, står russiske Katusha på spring for at skrive kontrakt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce