Nøjagtig en uge efter, at veteranen Chris Horner (RadioShack-Leopard) forbløffede cykelverdenen med sin triumf på 3. etape i Vuelta a España og erobrede den røde førertrøje, leverede han en endnu mere imponerende præstation på den hidtil skrappeste styrkeprøve i den 68. udgave af den spanske cykelrundtur
For mens den snart 42-årige – han har fødselsdag 23. oktober – amerikaner for en uge siden nøjedes med et beskedent forspring på tre sekunder til sine nærmeste forfølgere, satte han dem i dag langt mere eftertrykkeligt på plads.




























