Med fremragende forarbejde af holdkammeraterne på Orica-GreenEdge-mandskabet, der havde sørget for at kontrollere begivenhederne fuldstændig undervejs på etapen, kunne den 23-årige australier Michael Matthews juble over dobbelttriumf efter tredjedagens 197,8 km i Vuelta a España fra Cadiz til Arcos de la Frontera.
På den afsluttende, korte, men hektiske stigning op mod mål havde den tidligere U 23-verdensmester det største overskud, og på de sidste meter passerede han ireren Dan Martin (Garmin-Sharp), mens spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha) og hollænderen Wilco Kelderman (Belkin) besatte de næste pladser.




























