Med sit kompromisløse, men kun beskedent udbytterige angreb i gårsdagens finale demonstrerede den 25-årige indehaver af den røde Vuelta a España-førertrøje Fabio Aru (Astana), at han ikke er bange for at iværksætte en offensiv, når hans mandskab har forberedt det så perfekt, som tilfældet var på færden op til Fuente del Chivo.
Spørgsmålet er imidlertid, i hvor høj grad det har fremkaldt en forskrækkelse hos en af det kommende årtis uomtvisteligt mest lovende etapeløbsstjerner, at han ikke var i stand til, at føre sit forehavende succesrigt til ende, men i stedet mod slutningen måtte koncentrere sig om at forsvare sig.




























