Magnus Cort Nielsen sejrer i Vueltaen efter spurt

Den 23-årige rytter fra Orica-Bikeexchange hentede sin største triumf i karrieren i Vuelta a España.

Vuelta a Espana

18. etape i cykelløbet Vuelta a España endte torsdag med dansk triumf.

Magnus Cort Nielsen fra Orica-Bikeexchange-holdet var hurtigst i den afsluttende spurt efter 200,6 fortrinsvis flade kilometer fra Requena til Gandia.

Etapen bragte ingen forskydninger blandt de førende.

Colombianeren Nairo Quintana (Movistar) er fortsat 3 minutter og 37 sekunder foran nummer to, briten Chris Froome (Sky).

Fredag skal rytterne ud på en 37 kilometer lang enkeltstart i fladt terræn.

Her skal Chris Froome forsøge at indhente noget af det tabte terræn i forhold til Nairo Quintana.

Lørdag venter løbets sidste bjergetape, inden Vueltaen søndag slutter med en etape til Madrid.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden