0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tabloide Tonya tabte, men blev en legende

Rivaliseringen mellem Tonya Harding og Nancy Kerrigan handler om kunstskøjteløb. Men mindst lige så meget om vold, sex og klassekamp.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Isprinsesserne Tonya Harding og Nancy Kerrigan. Tegning: Jørn Willumsen

Fakta
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fakta
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nancy Kerrigan ligger i en skøjtehal i Detroit og græder desperat, mens hun tager sig til højre knæ. Spørgende hviner hun ud i den smalle gang bag skøjtebanen:

»Hvorfor mig? Hvorfor?«.

Kameraet sluger råt hvert eneste tegn på lidelse i Nancy Kerrigans spinkle ansigt og dokumenterer dermed startskuddet til den måske mest uværdige rivalisering i amerikansk sportshistorie.

Hyret til at overfalde skøjtestjernen
Nancy Kerrigan vred sig i smerte dengang i januar 1994, fordi en mand netop havde hamret en stav mod hendes højre knæ. Det gjorde hende ude af stand til at deltage i de forestående amerikanske mesterskaber, som i stedet blev vundet af Tonya Harding.

Overfaldet var udtænkt af Tonya Hardings eksmand og hendes bodygard. De havde hyret en mand til at gøre Nancy Kerrigan ukampdygtig, så Tonya Harding kunne vinde. Og planen virkede. For en tid.

Bagmændene blev hurtigt afsløret, og Tonya Harding indrømmede, at hun havde været med til at skjule sandheden om overfaldet. Men hun nægtede at være direkte involveret.

Kunstskøjteforbundet forsøgte at udelukke hende fra OL i Lillehammer, der skulle foregå en måneds tid efter overfaldet. Men Tonya Harding truede med sagsanlæg og fik lov at deltage. Det samme gjorde Nancy Kerrigan, der var kommet sig over den bizarre knæskade.

USA gik i selvsving
Det er ingen overdrivelse, at udsigten til en olympisk duel mellem de to ærkerivaler fik USA til at gå i selvsving. Det store land blev ramt af en regulær kunstskøjtefeber og kunne ikke få nok af de to unge kvinder. Improviserede tv-fester spredte sig over Amerika.

På barer og i dagligstuer klædte hidtidige kunstskøjteignoranter sig ud til lejligheden for at følge OL-opgøret med hjemmelavede dommerskilte for at bedømme præstationerne. Den forsinkede transmission fra Norge blev det sjettemest sete program i amerikansk tv-historie.

Med amerikanske øjne fusede den sportslige duel ud – Tonya Harding fik en skuffende ottendeplads, og Nancy Kerrigan fik en sølvmedalje. Men sporten var alligevel ikke det centrale. Det centrale var, at USA havde fået foræret to ærkerivaler, der i deres forskellighed kunne spejle hele samfundet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

L