Tabloide Tonya tabte, men blev en legende

Isprinsesserne Tonya Harding og Nancy Kerrigan. Tegning: Jørn Willumsen
Isprinsesserne Tonya Harding og Nancy Kerrigan. Tegning: Jørn Willumsen
Lyt til artiklen

Nancy Kerrigan ligger i en skøjtehal i Detroit og græder desperat, mens hun tager sig til højre knæ. Spørgende hviner hun ud i den smalle gang bag skøjtebanen: »Hvorfor mig? Hvorfor?«. Kameraet sluger råt hvert eneste tegn på lidelse i Nancy Kerrigans spinkle ansigt og dokumenterer dermed startskuddet til den måske mest uværdige rivalisering i amerikansk sportshistorie. Hyret til at overfalde skøjtestjernen Nancy Kerrigan vred sig i smerte dengang i januar 1994, fordi en mand netop havde hamret en stav mod hendes højre knæ. Det gjorde hende ude af stand til at deltage i de forestående amerikanske mesterskaber, som i stedet blev vundet af Tonya Harding. Overfaldet var udtænkt af Tonya Hardings eksmand og hendes bodygard. De havde hyret en mand til at gøre Nancy Kerrigan ukampdygtig, så Tonya Harding kunne vinde. Og planen virkede. For en tid. Bagmændene blev hurtigt afsløret, og Tonya Harding indrømmede, at hun havde været med til at skjule sandheden om overfaldet. Men hun nægtede at være direkte involveret. Kunstskøjteforbundet forsøgte at udelukke hende fra OL i Lillehammer, der skulle foregå en måneds tid efter overfaldet. Men Tonya Harding truede med sagsanlæg og fik lov at deltage. Det samme gjorde Nancy Kerrigan, der var kommet sig over den bizarre knæskade. USA gik i selvsving Det er ingen overdrivelse, at udsigten til en olympisk duel mellem de to ærkerivaler fik USA til at gå i selvsving. Det store land blev ramt af en regulær kunstskøjtefeber og kunne ikke få nok af de to unge kvinder. Improviserede tv-fester spredte sig over Amerika.

På barer og i dagligstuer klædte hidtidige kunstskøjteignoranter sig ud til lejligheden for at følge OL-opgøret med hjemmelavede dommerskilte for at bedømme præstationerne. Den forsinkede transmission fra Norge blev det sjettemest sete program i amerikansk tv-historie. Med amerikanske øjne fusede den sportslige duel ud – Tonya Harding fik en skuffende ottendeplads, og Nancy Kerrigan fik en sølvmedalje. Men sporten var alligevel ikke det centrale. Det centrale var, at USA havde fået foræret to ærkerivaler, der i deres forskellighed kunne spejle hele samfundet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her