Den danske forsvarsspiller Jannik Vestergaard, der er i gang med at bide sig fast i startopstillingen for Hoffenheim i den tyske Bundesliga, har sagt nej tak til det tyske landshold.
Vestergaard er halvt tysk og er forlængst blevet kontaktet af det tyske fodboldforbund, der konstant har antennerne ude for at sikre, at spillere med tyske rødder ikke forsvinder ud mellem fingrene på landstrænerne på A- og ungdomslandsholdene.




























