Klaas-Jan Huntelaar har tidligere været banemand for Hamburger SV, og den hollandske Schalke-spiller var igen søndag manden, der med tre mål sendte HSV på nedtur.
Schalke 04 vandt 4-1 hjemme over Hamburger SV i bundesligaopgøret. Det resultat betyder, at HSV og klubbens danske sportsdirektør Frank Arnesen mistede vigtige point i kampen om en plads i europæisk fodbold til næste sæson.




























