Cristiano Ronaldo har sagt, at han føler, han svæver, efter at han i sidste spillerunde i den bedste spanske fodboldrække scorede to gange i Real Madrids 6-1-kamp mod Deportivo la Coruna.
Den portugisiske superstjerne er sprængfyldt med selvtillid inden opgøret i aften mod Danmark i EM-kvalifikationsturneringen og føler, at han nu kommer på ret scoringskurs igen på landsholdet.




























