Morten Olsen må tænke sig om længe, og alligevel kan han ikke give svar på spørgsmålene: Hvor mange år siden er det, at han har kunnet udtage spillere fra alle hylder til en landsholdstrup, og hvor længe siden er det, at der ikke er indløbet et eneste afbud til en venskabskamp, efter at truppen blev udtaget?
Det er en helt usædvanlig gunstig situation – meget positiv for landstræneren og landsholdet op til den spændende testkamp mod England og i EM-opgøret i Norge 26. marts.




























