Morten Olsen er ved at være ved vejs ende som Danmarks landstræner, et job, han har haft siden sommeren 2000. Men hvis han ønsker at fortsætte som træner nogle år endnu, vil han givetvis have flere gode tilbud at vælge imellem, når han slutter som ansat i Dansk Boldspil-Union.
Olsens navn bliver med jævne mellemrum – som det er også tilfældet med hans tidligere assistent Michael Laudrup, der nu er ansat på en toårig kontrakt på Mallorca – bragt i spil på forskellige ’spekulationslister’ i nogle af de store fodboldlande i Europa.




























