I 2002 sikrede John Carew Norge det hidtil eneste point i en VM- eller EM-kamp mod Danmark, da han i overtiden headede en 2-2-udligning i mål bag Thomas Sørensen.
Den nu 31-årige angriber får ikke mulighed for at gentage den bedrift på lørdag i EM-kvalifikationskampen på Ullevaal i Oslo, eftersom John Carew på grund af en rygskade har måttet opgive at blive spilleklar.




























