Den spanske fodboldspiller David Villa viste sent i aftes nok engang, hvorfor han er en af verdens mest målfarlige angribere, da FC Barcelona-stjernen scorede begge Spaniens mål i 2-1-hjemmesejren over Tjekkiet i EM-kvalifikationen.
Målene bringer David Villa op på 46 landskampsmål, og dermed er han den mest scorende spanier i landsholdstrøjen nogensinde. Inden opgøret delte han rekorden med Real Madrid-legenden Raul, som nu spiller i tyske Schalke 04.




























