Mens verden er ved at gå i panik over endnu et islandsk askehelvede, er de ansvarlige i det nationale fodboldforbund helt ubekymrede over vulkanudbruddet forud for EM-kvalifikationskampen mod Danmark om halvanden uge.
»Vi er temmelig erfarne på dette område, så vi er ikke bekymrede over den askesky. Vi er ikke så bekymrede, som folk uden for Island er det«, siger fodboldforbundets pressechef, Omar Smarason.





























