Morten Olsen havde en heldig – og dygtig hånd – da han valgte at sende Lasse Schøne på banen fra anden halvlegs start i EM-opgøret mod Island på en kølig aften i den islandske hovedstad.
Med sin anden scoring, til 1-0, for Danmark i sin fjerde optræden på A-landsholdet sørgede den skudstærke midtbanespiller for den afgørende aktion i et opgør, der ikke blev nogen skønhedsåbenbaring, men endte med at sikre de tre point med en fortjent 2-0-sejr på vej mod EM 2012.




























