Christian Poulsen har de seneste uger været ramt af en lårskade, men den danske landsholdsanfører er nu klar til igen at spille fodbold.
Det oplyser Poulsens franske klub, Evian, og danskeren kan dermed deltage i den kommende weekends kamp mod Nancy på udebane, ligesom Poulsen også kan være i spil til EM-kvalifikationskampene mod Cypern og Portugal.




























