Om Danmark overhovedet kommer med til EM i fodbold i 2012, det svæver fortsat i det uvisse.
Men skulle det kikse for landsholdsspillerne, så kan de sætte sig i sofaen - hvis de altså holder sommerferie i Danmark - og følge EM-slutrunden på DR og TV 2.
De to store nationale tv-kanaler har nemlig sikret sig rettighederne til at sende samtlige 31 kampe EURO 2012 i Polen og Ukraine.
Hver kanal sender 16 kampe direkte. Finalen kan ses både på DR og TV 2.
TV 2-direktør Merete Eldrup oplyser i en pressemeddelelse, at EM-rettighederne er købt, efter at det stod klart, at TV 2 fra 2012 ville få en mere stabil indtægt fra abonnementsbetaling, og fordi TV 2 dermed kunne give sine abonnenter denne ekstra tv-oplevelse i det første år med brugerbetaling.
TV 2-betaling tredobles for antenne tvfortsæt med at læse




























