8 kilo tung og 60 centimeter høj er den forsølvede pokal, som Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Armenien i Parken på søndag er første skridt på vej mod. Og mens landsholdsspillerne i går luntede onsdagens 2-1-nederlag til Tyrkiet ud af benene, glædede DBU-formand Jesper Møller sig over udsigten til et historisk stort EM – og et historisk stort afkast til DBU som følge af vokseværket.
»EM er vokset konstant, og det forventer jeg, at det fortsætter med«, siger DBU’s formand.




























