Danmark-Serbien 2-0
- 1-0 Yussuf Poulsen (13)
- 2-0 Jakob Poulsen (87)
Danmark vandt 2-0 over Serbien og er dermed et stort skridt nærmere EM-slutrunden i Frankrig næste sommer.
Danmark spillede en flot 1. halvleg med stor disciplin og en række gode angreb.
Målet faldt efter 13 minutter. Pierre-Emile Højbjerg erobrede bolden midt på banen, slog en lang aflevering op mod Nicklas Bendtner, der helt genialt lagde bolden af på sin førsteberøring til Yussuf Poulsen. Den 20-årige angriber tog en berøring og sparkede flot bolden ind i det korte hjørne helt op ad stolpen.
Daniel Agger burde have øget føringen, da anføreren brændte et straffespark kort før pausen.
Efter Pausen faldt Danmark alt for langt tilbage på banen, og serberne pressede hele halvegen massivt på for en udligning. Men enten var de ikke skarpe nok i de sidste afgørende momenter, eller også klarede Kasper Schmeichel flot.
I stedet kunne indskiftede Jakob Poulsen afgøre kampen fem minutter før tid efter et flot kontraangreb, hvor FC Midtjylland-spilleren sparkede bolden fladt ind fra kanten af feltet.
Dermed har Danmark nu 10 point i pulje I, to mindre end Portugal og tre mere end Albanien, som Danmark møder i næste kamp i Parken.
Vejen til Frankrig er blevet kortere.
fortsæt med at læse




























