Der er en væsentligt fællesnævner, der går igen på store fodboldhold, der vinder titler: Bag det smukke og underholdende spil og de mange mål ligger der en underskov af automatismer, strategier, systemer og aftaler, som ikke umiddelbart er synlige.
Da det danske landshold i 1992 sensationelt vandt EM i Sverige, skete det med en grundstamme af spillere, der havde indgående kendskab til hinanden fra klubudfordringerne i Brøndby samt kampene for U21- og OL-landsholdet, som mestertræneren Richard Møller Nielsen også havde ansvaret for.