Det var bare to øjeblikke i et liv. Men det var også to sekvenser, hvor Emiliano Martínez med kort tids mellemrum udstillede to sider af sig selv, der gør ham elsket af argentinere og hadet af andre.
Der var blot sekunder tilbage af VM-finalen i 2022, da den franske angriber Randal Kolo Muani pludselig var fri. Han hamrede bolden mod mål. Foran ham stod den argentinske keeper, som lod reflekserne herske og parerede skuddet med foden.