Jordbær med fløde, kaffe og kage, popcorn i biografen og i den helt usunde afdeling cigaretter og alkohol. Det er for mange et fremragende match.
Gennem syv årtier har den tyske Bundesliga og legionærerne fra det lille land fra nord også været en succesrig cocktail. Det er 59 år siden, de første danskere skiftede til topligaen; John Danielsen forlod B1909 til fordel for Werder Bremen, og Ole Sørensen tog turen fra KB til FC Köln.


























