Ralph Hasenhüttl er fortid i Wolfsburg, der har fire danskere i førsteholdstruppen og dansk sportsdirektør.

Danskerklub fyrer træner efter skrækstime

Joakim Mæhle (tv.) og de tre andre danske spillere i Wolfsburg skal have ny træner efter fyringen af Ralph Hasenhüttl. Foto: Malte Ossowski/sven Simon/Ritzau Scanpix
Joakim Mæhle (tv.) og de tre andre danske spillere i Wolfsburg skal have ny træner efter fyringen af Ralph Hasenhüttl. Foto: Malte Ossowski/sven Simon/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En skrækkelig stime på otte kampe uden sejr koster østrigske Ralph Hasenhüttl jobbet som cheftræner i Wolfsburg, skriver klubben fra Bundesligaen søndag på sin hjemmeside.

Senest tabte Wolfsburg lørdag med Joakim Mæhle og Andreas Skov Olsen i startopstillingen samt Jonas Wind og Mads Roerslev som indskiftere hele 0-4 hos Dortmund. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over for ledelsen i Wolfsburg, der i stedet har udpeget U19-træner Daniel Bauer som midlertidig løsning.

»Vi har mål for de sidste to kampe i sæsonen, og vi er overbeviste om, at Daniel med hans passion og engagement kan give friske input«, siger Wolfsburgs danske sportsdirektør, Peter Christiansen, til klubbens hjemmeside.

Wolfsburg kan på 12.-pladsen i Bundesligaen hverken nå fugl eller fisk. Holdet mangler en hjemmekamp mod Hoffenheim og en udekamp mod Borussia Mönchengladbach.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her