Knapt nok havde den italienske dommer Maurizio Mariani for sidste gang blæst af for en otte måneder lang selvpinerisk dansk VM-kvalifikation, før de første toner til afdansningsballet for landstræner Brian Riemer blev åbnet af fodboldeksperter, kommentatorer og smagsdommere.
For kan en fiasko, som den forfejlede kampagne mod sommerens VM indiskutabelt er, andet end at koste landstræneren og hans team jobbet? En træner, der i oktober fik forlænget sin aftale frem til 2028 – efter mindre end et år i jobbet og midt i en VM-kvalifikation, der langt fra var i hus.




























