Lionel Messis afsked med argentinsk landsholdsfodbold bliver oplyst i kærlighed og taknemmelighed. Det sker om fem dage, når Argentina møder vestafrikanske Benin foran 80.000 tilskuere på Estadio Monumental i Buenos Aires.
Sådan en afsked får Cristiano Ronaldo måske aldrig. Onsdag aften smækkede han bittert døren bag sig, da han forlod den portugisiske landsholdslejr i København i sit mørke Bombardier-privatfly, der bærer silhuetten af hans ikoniske jubelscene på den ene side af døren og CR7 på den anden.