Lars Friis er blevet fyret i Cercle Brugge efter en svag sæsonstart med seks point efter ti kampe.

Nedrykningstruet belgisk klub kyler dansk træner på porten

Foto: Jens Otto Allan Dresling
Foto: Jens Otto Allan Dresling

Den danske fodboldtræner Lars Friis er tirsdag blevet fyret i den belgiske klub Cercle Brugge efter en utilstrækkelig sæsonstart.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Dermed nåede danskeren blot at stå i spidsen for klubben i syv måneder.

Cercle Brugge tog ellers sæsonens første ligasejr i weekenden, men beskedne seks point efter ti spillerunder og en placering som næstsidst i den bedste række har fået klubledelsen til at afskedige den 50-årige dansker.

»Der er blevet foretaget en grundig evaluering af den sportslige situation. Med kun 6 ud af 30 mulige point har resultaterne ikke levet op til forventningerne«.

»Klubben vil gerne takke Lars for hans engagement i de seneste måneder, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden«, skriver klubben.

Klubben har i stedet ansat portugiseren Pedro Caixinha, som skal forsøge at afværge en nedrykning.

Tidligere i karrieren har Lars Friis også stået i spidsen for Sparta Prag, AaB og Viborg.

ritzau

PodcastSe alle
Det var den største sabotagemission siden Anden Verdenskrig.⁠ Fire år senere florerer konspirationsteorierne stadig.⁠ ⁠ Dyk med ned på 80 meters dybde og se, hvordan sabotagen af den enorme Nord Stream-gaslinje menes at have været udført. ⁠ ⁠ Og følg de spor, der førte til anholdelsen af foreløbig to af de mistænkte sabotører. De nægter sig begge skyldige. ⁠

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her