FC København gjorde, hvad de skulle gøre, da de i lørdagens sene SAS Liga-kamp hjemme i Parken besejrede FC Midtjylland med 2-1. Men så heller ikke meget mere. En solid indsats, tre point på kontoen og videre med kurs mod tirsdagens Champions League-kamp i Glasgow. Inden kampen havde både træner Ståle Solbakken og bestyrelsesformand Flemming Østergaard understreget, at den hjemlige turnering er vigtigere end Champions League, fordi det kun er på de danske fodboldstadioner, at man kvalificerer sig til de europæiske turneringer. Og spillerne havde tilsyneladende forstået budskabet. Efter en lovende FC Midtjylland-indledning, hvor Dennis Sørensen med lidt mere kraft i sit hovedstød kunne have bragt gæsterne foran allerede i det syvende minut, overtog FC København spillet totalt og formåede at presse midtjyderne langt tilbage på banen. Efter 17 minutters spil fik københavnerne udbytte af overtaget, da Michael Silberbauer oversprintede Leon Jessen og smækkede et perfekt indlæg ind i hovedet på Marcus Allbäck, der sikkert scorede sit tredje sæsonmål og bragte FC København foran med 1-0. I de efterfølgende minutter kunne både Fredrik Berglund og Marcus Allbäck have øget føringen, men først efter en halv times spil kom FC København på 2-0, da Dan Thomassen, der erstattede karantæneramte Michael Gravgaard, flot headede et hjørnespark fra Michael Silberbauer i nettet. Styr på det i anden halvleg Midtjydernes startformation med fem mand på midtbanen og SAS Liga-topscorer Christian Olsen alene i front var et tydeligt forsøg på at satse på kontraspillet, men alt for ofte forpassede hurtige midtbanefolk som Mikkel Thygesen og fløjene Dennis Sørensen og Simon Poulsen muligheden for at støde med frem for at hjælpe den enlige angriber. Alligevel – ud af ingenting – stod Dennis Sørensen få minutter før pausen pludselig helt alene med André Bergdølmo og headede et langt indlæg over Jesper Christiansen og i mål fra kanten af feltet til en 2-1-reducering. I anden halvleg fik de unge FC Midtjylland-spillere med bare 18– og 21-årige Taofeek Salami og Oluwafemi på den centrale midtbane mere styr over de rutinerede modstandere med 100-kampjubilaren Tobias Linderoth i spidsen, men trods den større lighed i de sidste 45 minutter, spillede FC Midtjylland sig aldrig frem til nogen store målchancer. Med sejren skrev FC København endnu et kapitel i FC Midtjylland-træner Erik Rasmussens kedelige rekordbog, der kan berette om nul point og en negativ målscore på 4-16 efter nu seks kampe mod FCK i Parken. Samtidig tabte FC Midtjylland et vigtigt skridt i forsøget på at holde trit med toppen af SAS Ligaen, hvor der nu er seks point op til FCK, der inden søndagens kampe topper tabellen med 20 point. Københavnerne, der bortset fra Michael Gravgaards substitut Dan Thomassen stillede i samme formation, som man kan forvente på tirsdag mod Celtic, kan dermed tage en god portion selvtillid med til Skotland, selvom standarden af spillet mod FC Midtjylland især i anden halvleg langt fra var så godt, som det skal være, hvis man vil have point på Celtic Park.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























