I samme sekund dommer Peter Rasmussen havde fløjtet af i Parken lørdag eftermiddag, rettede alles tanker sig mod tirsdagens Champions League-kamp mod Celtic.
Men heller ikke før, bedyrede træner Ståle Solbakken, der inden kampen insisterede på at holde fokus på SAS Ligaen. Og det lykkedes, mente han efter den godkendte, men noget rutineprægede 2-1-sejr over FC Midtjylland.




























