Det var en meget nedtrykt Niki Zimling, der i kampen mod Vejle først udgik med en skade og derefter fik at vide, at han var udtaget til landsholdet som erstatning for en skadet Martin Jørgensen.
»Jeg er utroligt ked af det. Det kan næsten ikke gå værre. At gå ud med en skade og så få at vide, at man er udtaget til landsholdet. Det er den værste dag i mit liv«, sagde Niki Zimling efter kampen til TV3.



























