Forsvarsspilleren Mikkel Bischoff, der søndag fik sin debut for Brøndby i Royal League opgøret i Parken mod FC København, giver store roser til forsvarsmakkeren Per Nielsen.
»Det er en fornøjelse at spille sammen med en spiller som Per Nielsen. Han snakker hele tiden, dirigerer og udstråler en enorm ro, uanset situationen. Jeg synes, vores sammenspil gik OK, men det skal nok blive meget bedre«, siger Mikkel Bischoff til Brøndby IF’s hjemmeside.




























