Med 10 sejre og ingen nederlag i sine første 12 landskampe har Michael Gravgaard allerede fået en historisk god start på sin landsholdskarriere.
Skal FC København-stopperen blive alle tiders første danske landsholdsspiller med 13 kampe uden nederlag, kræver det at Danmark undgår nederlag mod Spanien på Santiago Bernabeu lørdag aften. Og her er statistikken ikke på dansk side med 5 nederlag i 6 kampe i Spanien.




























