David Beckham har fået et forrygende comeback på landsholdet, og nu er det op til ham selv, om han fortsat skal være en del af det engelske fodboldlandshold.
Det er i hvert fald den besked, Beckham tager med sig tilbage til Madrid, hvor han i sæsonens to sidste kampe skal forsøge at afslutte sine fire sæsoner i Real Madrid med at vinde det spanske mesterskab og dermed sit første trofæ med den spanske storklub.



























