Som en direkte konsekvens af den danske fodboldtilskuer, der løb ind på banen i Parken og angreb dommeren i EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Sverige i juni, har Det Svenske Fodboldforbund valgt at øge sikkerheden på Råsunda, hvor de to hold igen tørner sammen lørdag.
Det skete allerede i den første hjemmekamp efter skandalekampen i Parken, og den øgede sikkerhed koster forbundet penge i millionklassen, lyder det fra forbundschefen, Lars-Åke Lagrell.




























