Esbjergs svenske angriber Njogu Demba-Nyrén har efter alt at dømme spillet sin sidste kamp i Superligaen i denne omgang, og fortsætter efter alt at dømme karrieren i norske Brann Bergen.
Njogu Demba-Nyrén bebudede allerede i efteråret, at han gerne vil til en større klub, og forholdet til klubledelsen og træner Troels Bech er næppe blevet bedre af, at han for to uger siden ikke dukkede op til træningsstarten, hvilket bl.a. førte til, at klubben gav ham en klækkelig bøde.



























