Mandag Nå. Okay. Er så kommet på arbejde. Efter ti dage m. slukket motor. Fordi nogen havde fjernet koblingspunktet. Sidder her og smiler stift og tappert t. højre og venstre. Og glor ind i en kolossal buket sommerblomster, som en eller anden har stillet på mit bord. Med noget »velkommen tilbage« på kort. Virkelig glad for, at jeg har fået mit eget kontor. Så man ikke skal sidde inde i landskabet fra 8-16 og være hende med den døde mor. Har været i 7-Eleven og hente noget de kalder en 'spicy kyllingesandwich' til frokost. Smager nogenlunde lige så cajun som Tagensvej. Men orker ikke at gå i kantinen. Er pludselig kommet på knus m. alle. Eller de er i hvert fald kommet på knus m. mig. Også kantet regnskabschef i fodformede sko og Bitte Kai Rand-sæt. Fandeme ligesom at omfavne en organisation. Nick nøjedes med at komme ind og »kondolere«. På den skaldede måde. Og m. et meget hårdt håndtryk. ... Kondolere? Hvad er dét for et ord? Lyder som noget, de bruger ovre i Varnæs-familien. ... Nå. Skal til budgetmøde om en halv time. Og til jubilæumsreception hos en af dinosaurerne kl. 15. Og så fortsætter livet vel bare derfra ...? M. lige og ulige uger. Løn den sidste torsdag i måneden. Og ikke en børnesandal tilbage i forretningerne efter 20. april. Har været på barnlægens ødegård i Sverige i weekenden. M. hele udtrækket. Natascha, skaterboy og børnene. Og barnlægen. (Der i øvrigt er flyttet hjem i rækkerne). Og Thomas. Det var de andres idé. De andres biler. Og de andres overskud. Sov hele lørdagen. Og fik vasket hår søndag formiddag. Mens resten af selskabet vaskede op, gik ture, lavede bål og fik flåt. Nogle gange var det hyggeligt. Og nogle gange bare mærkeligt. Hvornår er det for eksempel lige blevet naturligt, at barnlægen og Thomas står og drikker Heineken og bener laks sammen ude i køkkenet ? (Ved godt, at det var tarveligt. Men kom til at spørge, om jeg ville få en indbydelse t. deres housewarming). ... Kan ikke engang rigtig finde ud af, hvem af dem, jeg bedst kan lide. ... Men det skal jeg vel heller ikke. Skal til gengæld på arbejde igen i morgen. Og smøre madpakker til flere hundrede mennesker. Og børste deres tænder. Og aflevere dem henne i det offentlige. Og hente dem igen. Og forklare dem, hvordan der kommer lyd af en radio. (Eller okay: Finde nogen fra DTU, der kan forklare dem det). TirsdagKl. 0.13 Underligt. Folk ringer døgnet rundt og spørger, hvordan jeg har det. Og alligevel er der masser af tid til at føle sig ensom. Blev næsten uvenner med Merete her til aften. Som åbenbart har sat alle hestekræfter ind. Og besluttet, at hun VIL hjælpe. Er helt oppe at køre over noget Buddha-værk i øjeblikket. Og prøver hele tiden at skyde ind m. noget reinkarnation. (Er åbenbart samtidig selv blevet genfødt som noget meget, meget irriterende). Måtte til sidst m. ret stramme vokaler fortælle hende, at det simpelt hen ikke er nogen trøst at tænke på, at Husum muligvis kommer tilbage som næste udgave af Dalai Lama eller Nana Mouskouri. Og at jeg i øvrigt synes, det er noget bullshit . Måtte også bede hende holde op med at komme flaksende uanmeldt flere gange om ugen. M. tasken fuld af duftlys og ubrugelige amuletter. Så var det pludselig hende, der var MEGET ked af det. Og følte, jeg holdt hende på afstand. Og ikke kunne forstå, at hun »slet ikke kunne bruges«. (#¤"!%#&%#¤!!) Som om man kan forlange at være nogens nærmeste. Fik alligevel skide dårlig samvittighed. Og forsøgte at parkere hende i noget »det er også bare mig« og »jeg ringer én af dagene«. Selv om begge dele egentlig var løgn. Havde bare ikke lige overskud til at være uvenner med nogen. Gik op til overboen, hvor der er espresso-maskine og gamle ABBA-plader. Og en bøsse, der er ved at gå sine nye loafers til. Og stadig er lidt i tvivl om han skulle have taget dem i beige i stedet for. Og taler om det uafbrudt. Blev der længe. Gik så ned og ringede til Thomas. Og talte om ingenting i fem kvarter. ... ... Fem kvarter? Hvor kom det fra? Lyder som noget, der kom direkte fra Husum. ... Fuck. Er jeg ved at blive hende? Når der nu ikke er andre til at være det? ... Er det så også mig, der skal sidde og spørge hele verden, om den ikke skal have en lille striktrøje på, når det bliver køligt om aftenen? Onsdag Okay. Så er den kommet. Henne fra Krak. 1.200 siders namedropping på den indbundne måde. Altså. Hvem er det egentlig, der køber Blå Bog? Er der nogensinde nogen, der ønsker sig den vanvittigt i fødselsdagsgave? Koster kraftedeme 1.425 kroner. Kan nærmest få et helårs-billboard ude på Lyngbyvej til den pris. M. lys på om natten. Reimer Bo Christensen og Helle Helle er blandt de nye blå børn i klassen. Ligesom Clement Kjersgaard, Tobias Trier, Beth Juncker og en flotilleadmiral, der hedder Torben. ... Reimer, Torben og Clement. Hvad har folk egentlig gang henne i deres fornavne? ... FUCK. Robert! Nej, for helvede altså. Fuck, fuck, fuck. Skrev til ham, at jeg ville ringe tilbage for over en uge siden. Efter han havde sendt to SMS'er. Med noget »findes du stadig i verden?«. På den søde måde. Hvad fanden skal jeg gøre? Han ved jo ikke noget. Man kan jo ikke ringe til sin kæreste efter halvanden uge og meddele, at ens mor er både død og begravet. Duer nok i det hele taget ikke rigtigt at glemme, at man har en kæreste. I det meste af maj måned. Hvis det var det, vi var. Kærester altså. ... Det var vi nok ikke. Så var jeg vel kommet i tanke om ham. ... For resten har han ikke engang mødt hende. Må skrive en lang mail til ham. Helst i aften. ... Eller måske i morgen. Kl. 23.04 Hold da kæft. Har lige set to midaldrende kvindelige teologer i catfight i 'Deadline'. På den virkelig pinagtige måde. Fandeme lige før de begyndte at smide bind efter hinanden. Duer simpelt hen ikke at lade hysteriet løbe af med én på nationalt tv. På »så går jeg bare HJEM«-måden. Det er jo pinligt for ALLE, for helvede. Vil være mand. Måske. (Men ikke Poul Krebs. Eller Steff Houlberg). TorsdagKl. 18.11 Hov. Var løbet tør for stoffer og ledte efter fritgående cigaretter i tasken. Fandt pludselig kort m. navn og chaufførnummer. På Taxamotormand, der kørte mig t. Hvidovre Hospital. Skylder ham 280 kroner. Mindst. Overvejede et sekund at ringe og spørge, om vi skulle drikke en kop kaffe. Føles på en måde som noget kronvidne. Men det skal jeg jo ikke. Lægger bare pengene i en kuvert på centralen. M. en hel masse tak. Kl. 19.21 Bliver nødt til at tage mig sammen. Bliver simpelt hen nødt til at tage mig sammen. Tog Elliot på fersk gerning. M. et fotografi af min mor i hånden. Stod nærmest i slowmotion og så ham knytte labben, så Husum, havestol og blå himmel på Bornholm krøllede sammen inde mellem fingrene på ham. Så gik jeg amok. På den højrøstede, psykotiske måde. Var faktisk lige ved at stikke ham én på kassen. Nåede at sænke reaktionshastigheden en anelse. Og tog ham i stedet alt for hårdt i armen. Hold kæft, hvor blev han forskrækket. Både over at blive løftet gennem stuen i én hånd. Og over at se ind i et fremmed ansigt, hvor der væltede ord ud af munden og tårer ud af øjnene. Sagde undskyld 900 gange, mens Bjørg stod og strøg ham over håret. Kunne godt mærke, at jeg var nødt til at ringe til barnlægen. Og spørge om han ikke kunne komme over og være her lidt. Som linjevogter. Kl. 22.01 Skulle jeg egentlig have taget et billede af hende? Da hun lå ude på Hvidovre. Med en bibel i vindueskarmen og et par elektriske fyrfadslys v. hovedgærdet. ( »DETvar fikst fundet på!«, som hun ville have sagt. Vedrørende brandfaren). ... Vidste bare ikke, at det var et Kodak-moment. Det var det sikkert heller ikke. Ville bare alligevel gerne have haft det billede. Kl. 22.15 Og så havde hun faktisk ret. Det bliver sgu da aldrig til noget med Joachim og hende der Cavallier.