Søren Larsen, Peter Løvenkrands og holdkammeraterne fra Schalke 04 kravlede med en 3-0-sejr ude over Bochum op på andenpladsen i Bundesligaen.
Schalke havde brug for tre point for at lægge pres på Werder Bremen i kampen om den vigtige andenplads, som giver adgang til næste sæsons Champions League, og det lykkedes på mål af Gerald Asamoah 10 minutter før pausen, Ivan Rakitic midtvejs i anden halvleg og Marcelo José Bordon fem minutter før tid.




























