Brøndby-angriberne har længe levet med kritik for sløj målnæse.
Men Peter Madsen fik dog vist lidt af sin gamle træfsikkerhed med tre mål i en sikker Brøndbysejr på 7-1 ude over Danmarksserieholdet Boldklubben Frem Sakskøbing i pokalturneringen. Selvfølgelig en billig baggrund for en forhenværende landsholdsangriber, men efter en sløj sidste sæson er der ingen tvivl om, at Peter Madsen jagter selvtillid.




























