Den engelske Premier League-klub Manchester City, der blandt andet har Kasper Schmeichel på lønningslisten, står til at blive overtaget af den arabiske investorgruppe Abu Dhabi United Group.
Klubbens nuværende ejer, den tidligere thailandske premierminister Thaksin Shinawatra, har i længere tid prøvet at afhænde klubben, da han på grund af beskyldninger for underslæb og korruption i Thailand har fået indefrosset alle sine likvide midler.




























