FC Københavns Jesper Grønkjær kæmper stadig en sej kamp for at komme tilbage på fodboldbanen efter en operation i det ene knæ.
»Jeg vil ikke stoppe min karriere sådan her. Det vil jeg have det skidt med. At noget udefrakommende skal tvinge mig til at træffe den beslutning. Jeg vil gerne selv være i en position, hvor jeg kan træffe det valg. Jeg er altså kun 31 år, har to år tilbage af min kontrakt og vil om muligt gerne spille yderligere nogle år«, siger kantspilleren til Ekstra Bladet.




























