Landstræner Morten Olsen var ude med riven efter flere af de landsholdsreserver, der fik chancen i onsdagens venskabskamp mod Wales. Han gav efter kampen udtryk for, at flere havde spillet under niveau, og selv om han ikke satte navn på, henviste han til midtbanen.
Her var Thomas Kristensen og Hjalte Bo Nørregaard placeret, og kritikken rammer dermed indirekte de to FCK-spillere. Det mener deres klubtræner Ståle Solbakken bare ikke er rimeligt.




























