Der kommer ingen nye ansigter til Brøndbys trup i SAS Ligaen i vinterens transfervindue. Det fastslår direktør Hermann Haraldsson.
»Jeg er sikker på, at vi ikke skal ud og købe nye spillere. Vi vil sidde på vores hænder i januars transfervindue. Vi har en stærk trup, for vi foretog jo store investeringer i sommer. Derfor har vi en stærk og velfungerende trup nu, og det vil vi ikke pille ved. Der skal virkelig ske nogle uventede ting, som skader, eller hvis der kommer et kanonbud på en af vores spillere, før vi reagerer på markedet«, siger Hermann Haraldsson til B.T.




























