Manchester Uniteds fire topangribere til en transferværdi af langt over en milliard kroner scorer for lidt i øjeblikket.
I de seneste seks Premier League-kampe, hvor holdet godt nok ikke har tabt, er det blot blevet til fire mål. Tre af disse sat ind af kvartetten bestående af Cristiano Ronaldo, Carlos Tevez, Wayne Rooney og Dimitar Berbatov.
Den tidligere Manchester United-angriber Andy Cole, der i perioden 1995-2001 scorede 121 gange i 275 kampe for The Red Devils, er dog overbevist om, at firebanden nok skal finde den optimale indbyrdes forståelse.




























