I en pressemeddelelse afviser FC Barcelona kategorisk påstandene i den franske avis Le Monde om, at den formodede hovedmand i den spanske dopingaffære Operacion Puerto, lægen Eufemiano Fuentes, skulle have haft nogen form for kontakt med klubbens spillere.
Den catalanske fodboldstormagt tilkendegiver desuden, at den forbeholder sig ret til at tage juridiske skridt til at forsvare sine rettigheder, hvilket antyder, at det franske dagblads historie vil blive studeret omhyggeligt af Barcelonas advokater.



























