Da Michael Laudrup besluttede sig for – hvad han havde forsvoret for ti år siden – at forlænge fodboldlivet med en tilværelse som træner, indtog han samtidig den holdning, at han aldrig ville påtage sig rollen som en slags nødhjælpstræner.
Sådan at forstå, at han ikke ville gå ind og virke i en klub, der i frustration havde fyret sin træner halvvejs inde i sæsonen. I dag er den 44-årige dansker glad for, at han ikke stædigt stod fast på dette princip. For da Michael Laudrup for nogle uger siden sagde ja til cheftrænerjobbet i den traditionsrige russiske fodboldklub Spartak Moskva, gik han i en vis forstand imod sin beslutning. For selv om Moskva-klubben ikke var i decideret krise, så var det en klub, der ønskede at sadle om midt i sæsonen – fordi utilfredsheden med det, der blev leveret af holdet og træneren, var stor i den nye ledelse i Spartak. »Det er stadig min holdning, at det er skidt at komme til en klub midt i en sæson, fordi betingelserne for at skabe noget nyt og lave et gennembrud er ringe«, siger Michael Laudrup til Politiken. I vinter kan Laudrup påvirke holdet »Men jeg må sige, at i denne situation har det været en fordel for mig. For nu kan jeg fra kamp til kamp se, hvor skoen trykker, og hvor jeg skal sætte ind – ikke bare i de resterende kampe, og i den tilbageværende del af træningen i denne sæson, men også i hele vinterpausen og forberedelsesfasen til næste sæson. Det er i dén periode, at jeg virkelig får mulighed for at påvirke forholdene, spilforståelsen og det taktiske koncept«. Vil der ske store ændringer i truppen? »Hvad der præcis kommer til at ske, vil jeg ikke sige noget om nu. Selvfølgelig har jeg gjort mig mine tanker og også drøftet dem med klubbens ledelse, men i øjeblikket gælder det om – samtidig med at jeg prøver at få nogle af mine ideer ind i holdet – at have fokus rettet mod en acceptabel afslutning i den russiske liga samt klare os godt i Uefa Cup-gruppespillet«. Hvad er vigtigst for dig og klubben: den bedst mulige placering i den russiske liga – eller succes i Uefa Cuppen? »Vi kan godt ende på fjerdepladsen i ligaen, hvis vi laver nogle gode præstationer i de sidste kampe, men vi kan også slutte som nr. syv. Vi skal selvfølgelig få det bedste ud af de sidste opgaver, men umiddelbart vil jeg sige, at der er mere perspektiv i succes i Uefa-kampene. Vi er med i gruppespillet, og slutter vi mellem de tre bedste af de fem hold, går vi videre til næste års kampe – og det er et godt og opløftende mål at have i vintertræningen«. Uefa Cuppen vil være en fin gulerodEr det sidste vigtigt for dig som træner? »Det er altid godt at have noget at se frem til, og en videre deltagelse i Uefa Cuppen vil være en stor motivationsfaktor. Hvis jeg skal se lidt egoistisk på det, så vil jeg sige, at min situation er god – og spændende. Og at det passer mig fint, at sæsonen slutter med kalenderåret. For det betyder, at vi ikke skal gennem et forår, hvor vi kommer til at halse efter de andre tophold. Nu kan jeg forberede holdet på en helt frisk start ud fra de ønsker, jeg har. Og forhåbentlig med Uefa Cuppen som gulerod«. Du lyder meget optimistisk. Men hvad bærer egentlig optimismen? »Selvfølgelig har Spartak ikke klaret sig så godt i ligaen, som alle i klubben havde håbet. Det kan aflæses i stillingen. Men at viljen til forandringer og nytænkning er stor, har klubbens præsident vist gennem sine dispositioner – som bl.a. har været at hente kompetente og ambitiøse folk udefra til at realisere de nye sportslige mål. Jeg synes, det er et klart signal til Spartaks tilhængere«. »Men samtidig må alle forstå, at Spartak er en stor klub, en slags supertanker, der skal vendes og sættes i fart. Det er store omvæltninger, der er i gang, og den slags tager sin tid. Og det må de folk, der vil se resultater så hurtigt som muligt, prøve at forstå«. Familien er tryg ved at bo i MoskvaFor os, der ikke kender meget til russisk fodbold, og som blev overraskede over dit valg af klub, er det naturligt at spørge, om forholdene lever op til dine forventninger? Om der er noget, der er kommet bag på dig? »Jeg kan ærligt svare, at jeg ikke har oplevet noget, der ikke er blevet stillet mig i udsigt. Jeg har været forberedt på det meste, der er ikke noget, der har slået mig ud af kurs. Jeg har været her i omkring fire uger, vi har spillet seks kampe på 20 dage, vi har trænet meget, og der har været en stor mødeaktivitet. Jeg har ikke problemer med at få tiden til at gå«. Er det sportslige niveau i klubben også det, du havde regnet med? »Der er gode ting – og der er noget, der skal rettes op på. Der er ganske enkelt meget at arbejde med, og det tager vi for alvor fat på i forberedelsesfasen til næste sæson«. Og nye spillere til Spartak? »Som sagt, så har jeg ingen kommentarer til den del af vores planer. Lige nu glæder jeg mig til at få klubbens bedste angriber, den unge brasilianer Welliton, klar igen. Han har været skadet i fire måneder, og kan vi få ham helt kampklar til februar, så vil det være en klar forstærkning af holdet. Jeg regner med at kunne give ham lidt spilletid i nogle af sæsonens sidste kampe. Jeg ser på positivt på det hele, og det samme gør de øvrige i trænerstaben – jamen, der er kun grund til at være optimist«, lyder det fra Michael Laudrup. Trafikken er en speciel oplevelseSelv om du har rigeligt at se til i Spartak, så er der vel også et liv uden for fodbold? »Ja, og jeg befinder mig vel, og sammen med min familie går jeg på gaden mellem de 13-15 millioner borgere i Moskva. Og jeg føler mig på ingen måde utryg – det eneste, man skal være bange for, er at krydse gaden. For det er virkelig farligt. Vi har endnu ikke fået et sted for os selv, så vi bor stadig på hotel lige i centrum, bare ti minutters gang fra Den Røde Plads«. »Det er fantastisk spændende, synes jeg. Meget bedre, meget mere interessant og langt mere udfordrende, end jeg havde regnet med«, siger Michael Laudrup – som bliver hentet i bil, når han skal til træning på Spartaks anlæg.
