Chelseas franske angriber Nicolas Anelka, der med sine 15 mål er topscorer i Premier League, går glip af en række vigtige kampe i de kommende tre uger.
Anelka har pådraget sig en tåskade og kommer ifølge det franske landsholds lægestab tidligst i kamp igen, når Chelsea spiller den anden kvartfinale i Champions League mod Liverpool 14. april.




























