Landstræner Morten Olsen er efter VM-mødet med Albanien i morgen aften i Parken fem kampe fra en verdensrekord.
Når Danmark 10. oktober spiller mod Sverige i Parken vil Morten Olsen blive den første i verden, der opnår 100 kampe som både spiller og træner for sit land. På sin rekordliste vil Morten Olsen onsdag aften, såfremt Danmark får den ventede hjemmesejr over albanerne, kunne notere 52 sejre som landstræner. Dermed tangerer han Sepp Pionteks rekord.




























